« Tilbage

Ansættelse af Chefgreenkeeper

Skrevet d. 07/02-2023 af: Helle Thulstrup

Det er med stor fornøjelse at vi kan byde velkommen til vores nye Chefgreenkeeper – Callum White.

Callum er uddannet greenkeeper og kommer fra Skotland. Han har arbejdet som greenkeeper siden 2012, blandt andet på St. Andrews. De seneste to år har han været Chefgreenkeeper i Milnathort Golf Club.

Callum kommer med en bred erfaring inden for greenkeeping, der skal være med til at udvikle og forbedre vores bane. I vil opleve nye spændende banetiltag, da Callum er iderig og har fingeren på pulsen i forhold til udvikling og optimering. Callum har besøgt os, set banen, hilst på de ansatte og baneudvalget, og der var en rigtig god kemi.

Callum er 28 år, han har to børn og en kone i Skotland.

Callum starter som Chefgreenkeeper, så snart vi har en arbejdstilladelse på plads. Vi håber i vil tage rigtig godt imod ham.