Vi benytter Golfbox tidsbestilling.

Klubbens retningslinier er følgende:
1. Der må startes fra 10. tee på torsdage fra kl. 18 - 20, hvor 1. tee er blokeret pga. begyndermatch. Desuden må der i perioden 1. november - 31 marts (alle dage og begge dage incl.) startes fra 10. tee. Der må dog i alle tilfælde kun startes fra hul 10, såfremt der IKKE er synlige spillere på hul 9. Starter du fra 10.tee har du ingen rettigheder. hvilket vil sig, at du straks skal trække til side, hvis der kommer bolde bagfra, eller du møder bolde foran dig. - Ellers er start altid fra 1. tee.
2. Bestilling af starttid kan foretages på golfbox på forsiden. Bestilling af tid kan også ske på touch-skærmen i klubhuset. Du kan bestille 5 starttider indenfor 14 dage.
3. Det er yderst vigtigt, at - du overholder dine starttider - altså hverken går ud før eller senere end din bestilte tid, - du bekræfter din starttid på touch-skærmen i klubhuset senest 10 min. før du har en reserveret tid.
4. Administrativ flytning af starttider for 1- og 2-bolde. Bestyrelsen har bemyndiget sekretariatet til at sammenlægge 1- og 2-bolde når der ikke er ledige tider i tidsbestillingen. Det har på nogle dage vist sig at være nødvendigt, da tidsbestillingen har været belagt med så mange 1- og 2-bolde, at der ikke har været plads til 3- eller 4-bolde. Sekretariatet vil, når der konstateres behov for det, flytte 1- og 2-bolde, for at skabe plads til 3- og 4-bolde. De flyttede hold vil få besked over Golfbox på normal vis.
4. Tidsintervallet mellem starttider er 10 minutter.
5. Kommer du til klubben og kan se, at der ikke er nogen på 1. tee - og du ikke har reserveret en starttid - må du gerne spille ud når du har kontrolleret på skærmen i klubhuset, at der er minimum 10 minutter til næste forudbestilte starttid.

Problemer med at logge på Golfbox.
For at logge på GolfBox skal du bruge et brugernavn og et password. Brugernavnet er som udgangspunkt DGU-nummeret og password er som udgangspunkt det samme som Pinkoden til DGU -kortet. For nye medlemmer vil password være de 6 første cifre i cpr. nummeret. Hvis man ikke kender/kan huske sin pinkoden til DGU kan man bruge ”Glemt password” funktionen. Hvis systemet kender brugerens e-mail adresse, vil man få tilsendt brugernavn og password. Hvis systemet ikke kender e-mail-adressen, skal man sende den til klubben, som så vil registrere den. Når dette er gjort kan ”Glemt Password” funktionen bruges.

Grupper

Grupper på mere end 20 personer kan opnå rabat - Kontakt venligst sekretariatet.

Reservation af starttid:

Grupper på mere end 20 greenfeespillere kan, senest 14 dage før ønsket starttid, reservere tid på tlf. 9786 1720 eller info@struer-golfklub.dk. Sekretariatet afgør om starttid kan tildeles, under hensyntagen til øvrige arrangementer.

Tildelt starttid bekendtgøres på Golfbox tidsbestilling.
Er man flere end 40 greenfeespillere/mere end 60 spillere