Golfbanen har en fantastisk smuk beliggenhed på sydsiden af Oddesund.
Bane er en rigtig sea-side-bane med en eventyrlig udsigt over Limfjorden. Fra fairway på Hul 11 er der udsigt over vand 300 grader rundt.
Banen dækker et areal på 84 hektarer og er anlagt i et kuperet naturskønt område ved et fredet overdrev, højt beliggende og med udsigt over Nissum Bredning, Oddesund og Venø Bugt.
Klubhuset, der er indrettet i tre længer af gården "Thagaard", indeholder Café / restaurant, stort selskabslokale, golfshop, kontor, reception, mødelokale, omklædningsrum og toiletter samt greenkeepernes maskinhal og værksted m.m.
Struer Golfklub modtager både gæster til 18-huls banen med godkendt golfpas og gæster der ikke har noget golfpas til vores 9-huls Pay & Play-bane.
Klubben udlejer udstyr samt trolley og efter forudgående aftale kan desuden lejes en golfcar.
Desuden arrangeres spil for grupper på både 18-huls- og 9-huls-banen.